”Lonnie” fylder 20.
2025 er året, hvor KANDIS Grand Prix hittet ”Lonnie Fra Berlin” fylder 20 år. Det er nemlig 20 år siden at KANDIS deltog i Det Danske Melodi Grand Prix – nummeret har i dag opnået kultstatus og er blevet en del af alle danskeres musikalske DNA og er altid en fast del af KANDIS repertoire, når de giver koncert. Nummeret er ligeledes streamet 6 millioner gange på SPOTIFY. 2025 bliver sæson nr. 36, hvor KANDIS igen tager rundt på en landsdækkende turné med allerede nu langt over 100 arrangementer og koncerter i kalenderen. KANDIS er i den grad blevet en fast underholdnings institution og samtidig alle danskeres foretrukne orkester, når det gælder underholdning og koncertnavne ved store koncert events overalt i hele Danmark. KANDIS er også på vej et nyt sted hen i deres karriere, udover de mange traditionelle koncerter de har år efter år. Det startede på SMUKFEST i 2023, hvor de lagde teltscenen fuldstændig ned, dette har medført, at nu også er en fast bestanddel på mange danske festivals over hele landet
KANDIS hviler aldrig på succesen, men er i konstant musikalsk udvikling. Derfor bliver der også i 2025 udgivet et nyt album med spritnye KANDIS sange. Det er vigtigt for KANDIS hele tiden musikalsk at forny sig og afsøge nye trends indenfor musikken og tekst universet, hvor der ofte også på nye albums er sange med om aktuelle ting, der er oppe i tiden. KANDIS er fortsat det orkester herhjemme, som har modtaget allerflest hædersbevisninger for et kæmpestort pladesalg og CD salg, samt streaminger på de sociale medier. Det er gennem tiden blevet til 56 guld og platinplader – ligesom de har modtaget 9 musicawards ved diverse shows, som det mest populære orkester herhjemme i forskellige pop og dansktop genrer. KANDIS filmen ”Kandis For Livet” har også åbnet mange døre indenfor kulturlivet. Dette har også affødt flere populære bogudgivelser – bl.a. ”Et lille Band Af Guld”. Her i 2025 vil der også blive udgivet en bog med Johnny Hansen og Kandis med titlen ”Klarlund og Kandis på kur – forever” , som omhandler et sundheds projekt, som Johnny Hansen selv aktivt deltager i, som trendsætter og foregangsmand for mange fans, som ønsker en bedre livsstil.
KANDIS har også Danmarks største fanklub ”Club Kandis” med langt over 2000 aktive medlemmer. Alt dette sammenholdt er med til at gøre KANDIS mantra om at være ”Rejsende I Livsglæde” til virkelighed. For som frontmanden i KANDIS Johnny Hansen udtrykker det ”Uden publikum var vi ingenting – derfor er det meget vigtigt for os, at vi ved hver eneste koncert kommer ud over scenekanten og giver publikum en fed musikalsk oplevelse og også med masser af nærvær, publikum skal føle at vi er der for dem med vores musik. Derfor bruger vi også altid i bandet lang tid på at snakke med vores fans og publikum efter hver koncert.
I 2025 er KANDIS:
JOHNNY HANSEN – guitar og leadvokal
JENS ERIK JENSEN – keyboard og vokal FRANK THØGERSEN – trommer og vokal
MADS HYLDAHL – leadguitar og vokal OLE SVENDSEN – bas og vokal
You may also like the following events from Tinghallen Viborg:
Also check out other
Music events in Viborg,
Entertainment events in Viborg,
Concerts in Viborg.